Digitaltryk
Når tryksager produceres digitalt opnås en række fordele i forhold til offsetproduktion. Opstartsomkostningerne er væsentlig lavere, hvorfor prisen kan holdes nede på et lavt niveau ved små oplag. Desuden giver det mulighed for at ”skæve” formater variabel data og spændende materialevalg.
Fra rulle til ark
Dystans digitaltryksmaskiner producerer begge fra rulle til ark. Det betyder, at vi kan lave ”lange” tryksager i modsætningen til trykmaskiner, der producerer fra ark. De ”lange” tryksager kan eksempelvis være bannere eller foldere med mange fløje.
Kalkebanner
En af vores største succeser på digitaltryksiden er kalkebannere. Kalkebannere er ekstremt dekorative og iøjnefaldende for deres høje kvalitet. Kalkebannere anvendes ofte af mærkevare-virksomheder som vinduesdekoration. Vi producerer de semi-transparente kalkebannere ret- og spejlvendt i 4+4 farver CMYK, for rigtig at få et stort farvelag, som gør bannerne ekstra flotte.
Variabel data
Digitaltryk åbner desuden også op for anvendelsen af variabel data. Læs mere herom her
Kapacitet
Dystan har som de eneste i DK 2 ens Xeikon high end digitaltrykmaskiner. Det giver leveringssikkerhed og evnen til hurtigt at producere de små opgaver, der haster og de store opgaver med mange tryktimer.